Sansestærke børn
Guidet formidling
‘De nye sjæle’
“At se og lære disse vidunderlige sjæle at kende, er nærmest som at kigge ind i et helt nyt univers, som vi ikke kender. Lidt ligesom en ‘uendelighedsbog’, hvor noget nyt og smukt bliver ved at folde sig ud.
De kommer med hver deres stærke udtryk, som er et spejlbillede af Moder jord og den viden, de besidder.
De lander med en lethed, fornyet energi og en høj intelligens, som Moder jord responderer på som en slags hjertestarter.
De kommer med hver deres unikke gaver, som er den manglende brik i puslespillet, til at Moder jord kan genfinde sin balance.
De reagerer ikke på det gamle paradigme, systemer eller kasser, men vil i stedet vise at systemets kasser er bygget op på et forældet fundament, som står og vakler.
De er meget levende, sanselige og kærlige sjæle, og har brug for plads til at udvikle sig på. De har en meget stor retfærdighedssans.
De vil løfte vores jord og bevidsthed til et meget højere sted.
De vil invitere os med indenfor til deres smukke univers, hvor vi får muligheden for at leve frit og opdage helt nye måder at leve på.
Give plads til hver og en, for når mennesket sættes fri folder hele deres potentiale sig ud indefra som noget smukt og magisk.
Vi bliver guidet ind i et univers, hvor tempoet daler, og roen lander. Vi lærer at bruge et andet sprog. Et nyt sprog, hvor alt støj er filtreret fra. Et sprog, som lukker døre op til en sanseverden i flere lag.
At træde barfodet indenfor i paradisets have, hvor muligheder ligger tilgængelige, og gamle uhensigtsmæssige mønstre bliver efterladt tilbage.
Ind til et sted, hvor alle er i øjenhøjde med hinanden, og bygger et nyt fællesskab op sammen. Hvor alle hjælper med at hjælpe andre på benene igen i det omfang, der er muligt. Altså at tage nogle under deres vinger.
At give plads til hinanden og lære af hinanden. Vi har alle noget at bidrage med. Alle har lige stor værdi, og er en meget vigtig brik i puslespillet til, Moder jord kan genfinde sin balance. Ingen kan undværes”
