D
Det gyldne kompas
SANSESTÆRKE BØRN & SENSITIVE SJÆLE
.
Vi bevæger os ud af et gammelt paradigme og ind i en ny tid.
Ind i en ny energi i sin reneste form. Den inviterer indenfor til en stille tid, der kalder på en ny rytme og en bevægelse, som får os til at lande på jorden. At være i nuet.
En invitation ind i et univers fuld af kærlighed, leg og kreativitet, hvor der gives slip og plads til den enkelte. Energien giver et kærligt skub i den rigtige retning, hvor der lukkes op for læring til et sanseligt sprog.
Som at bevæge sig stille rundt i en sansehave, hvor mange forskellige dufte og smukke farver healer og beroliger vores nervesystem. Dørene lukkes op til en højere bevidsthed, hvor alting ses meget tydeligere i et univers uden filter. Lyden af egen stemme og den stemme, der taler den indre sandhed rent fra hjertet.
En ny tid, som lukker op for nye indsigter, frihed til at være med forskellige behov og værdier. Naturen kalder på en hjælpende hånd. Det vil være tydeligt at se, hvor der skal sættes ind.
Alle gemmer på nøglen til denne opgave ind til visdommen om hvordan.
Velkommen til mit univers
Et univers, hvor jeg stille og roligt vil guide dig igennem det, som gerne vil belyses i en 1:1 session eller Sjælerejse.
Jeg har åbnet ‘Det Gyldne Kompas’ med ønske om at skabe et hjerterum, hvor du kan dele og møde naturligheden i at være dig som Sensitiv Sjæl og sparring som forældre til Sansestærke Børn.
Jeg inviterer dig indenfor i rolige omgivelser og trygge rammer. Her vil jeg guide dig ind i en dyb ro og tage dig med på en levende og sanselig rejse, hvor det indre arbejde vil være i fokus.
En healende og forløsende rejse igennem blokeringer, følelser, angst og gamle mønstre. Disse kan ofte stamme fra tidligere inkarnationer og måske hæmme dig i at leve frit.
- Til dig, som er klar til næste skridt og mangler balance i livet.
- Til dig, som har brug for dybe indsigter til bedre at kunne forstå dig selv.
- Til dig, som ønsker at træde ud på en ny platform med redskaber til at arbejde videre med.
- Til dig, som ønsker at møde dit barn med sanselighed og indblik.